|
Træning I varde bmx klub
Træningen foregår fra medio marts til primo oktober.
Faste træningsdage er mandag og onsdag fra 16.50 til ca. 19.00.
Træningen foregår i tre hold, som er niveau opdelte. Der er et intro hold, hvor de basale færdigheder til at køre rundt på banen opøves. På dette hold starter alle nye kørere og er ofte på hold et i 3-4 uger. På hold to trænes meget målrettet på at lære de grundlæggende teknikker som ”pumpe”, ”rulle” og ”hoppe”. På hold 3 trænes mere individuelt og her lærer kørerne meget af hinanden og hjælper ofte hinanden med at komme videre.
Har du eller dine forældre spørgsmål til træningen henstilles til at spørge trænerne efter endt træning og ikke i pauserne eller under selve træningen.
Mød altid i god tid. Det er vigtigt at ALLE starter opvarmningen kl. 16.50, samt at ALLE deltager med fuld opmærksomhed indtil træningen er slut.
Det er en rigtig god ide at deltage i diverse løb også i andre klubber. Det er med til at udvikle færdigheder og giver et godt indtryk af BMX-sporten som helhed. Spørg andre forældre, trænerne eller medlemmer af bestyrelsen, hvordan I bliver tilmeldt.
|
Alle tidspunkter er GMT
402 Angreb afværget
|
|